Audio tour

Audio tourFrederiksstaden - Iben, Laura, Kübra & Joachim

Solo in Inglese

2 Fermate tour

  1. Sommario Auditour
  2. Sommario Auditour

    Frederiksstaden er en bydel i indre København, og her ligger bl.a. Esplanaden, Nyhavn, Frederikskirken, Amalienborg mv. I 1749 besluttede Frederik 5. at ændre haveanlægget efter det nedbrændte Sophie Amalienborg, der var et lystslot mellem Sankt Annæ Plads og det nuværende Amalienborg. I dag danner Frederiksstaden et kors med Amalienborg i centrum, og Frederiksgade og Amaliegade som akser. Frederik 5. ønskede at rejse et point de vue, dvs., at der skulle være en bygning for enden af aksen (Frederiksgade), der dannede blikfang. Frederikskirken blev derfor bygget som et point de vue, og dens grundsten blev lagt i 1749, hvorimod Amaliehaven er fra 1983. Det var gratis at få en byggegrund i Frederiksstaden, hvis de interesserede kunne leve op til byggekravene, og det skulle heller ikke betale told på indførte byggematerialer samt indkvarteringsskat. Kravene var derimod, at byggeriet skulle stå færdigt inden for fem år, og facadeudformning skulle følge en specifik arkitektonisk stil. Facadens vinduer og taggesimser skulle flugte med hinanden ift. ensartethed. Hofbygmester Niels Eigtved udarbejdede byplanen, og han stod i spidsen for facadecensuren, der også medførte, at han selv tegnede flere af de første bygninger i bydelen. Bygningerne var pioneere i forbindelse med at introducere Danmark til rokokostilens raffinerede og elegante relief.

    Kongen tildelte i 1750 opgaven om at opføre fire ens palæer omkring den centrale plads til adelige bygherrer, og disse fire palæer kender vi i dag som Amalienborg. I 1794 brænder Christiansborg ned, hvor Kongen ellers tidligere har boet, og dette betyder, at Amalienborg på samme tidspunkt overgår til kongelig residens. Bernstorffs og Dehns tvillingepalæer omkring Frederiksgade ved bredgade er også bygget af adelige, og det samme er Berckentins tilbagetrukne palæ for enden af Dronningens Tværgade. Købmænd og håndværkere byggede egne gårde og huse som bolig eller udlejning, og Det Kongelige Frederiks Hospital blev anlagt i den nordlige del af bydelen. Frederiksstaden oplevede imidlertid problemer, idet der var forsinkelser på udbygningen af bydelen samt bevare ensartetheden i det arkitektoniske udtryk. Det kom senere til at fungere som et beboelseskvarter for overklassen og det højere borgerskab, hvilket forstærkes af Amalienborgs overgang til kongelig residens i 1794. Mange af Frederiksstadens bygninger blev efter år 1900 fredet, og det gik også over til at blive brugt som kontorer. 

  3. 1 Nyhavn
  4. 2 Amalienborg
  5. 3 Amaliehaven
  6. 4 A.P. Møller Mærsk
  7. 5 Tietgens Ærgrelse
  8. 6 Kongens Nytorv
  1. Sommario Auditour

    Frederiksstaden er en bydel i indre København, og her ligger bl.a. Esplanaden, Nyhavn, Frederikskirken, Amalienborg mv. I 1749 besluttede Frederik 5. at ændre haveanlægget efter det nedbrændte Sophie Amalienborg, der var et lystslot mellem Sankt Annæ Plads og det nuværende Amalienborg. I dag danner Frederiksstaden et kors med Amalienborg i centrum, og Frederiksgade og Amaliegade som akser. Frederik 5. ønskede at rejse et point de vue, dvs., at der skulle være en bygning for enden af aksen (Frederiksgade), der dannede blikfang. Frederikskirken blev derfor bygget som et point de vue, og dens grundsten blev lagt i 1749, hvorimod Amaliehaven er fra 1983. Det var gratis at få en byggegrund i Frederiksstaden, hvis de interesserede kunne leve op til byggekravene, og det skulle heller ikke betale told på indførte byggematerialer samt indkvarteringsskat. Kravene var derimod, at byggeriet skulle stå færdigt inden for fem år, og facadeudformning skulle følge en specifik arkitektonisk stil. Facadens vinduer og taggesimser skulle flugte med hinanden ift. ensartethed. Hofbygmester Niels Eigtved udarbejdede byplanen, og han stod i spidsen for facadecensuren, der også medførte, at han selv tegnede flere af de første bygninger i bydelen. Bygningerne var pioneere i forbindelse med at introducere Danmark til rokokostilens raffinerede og elegante relief.

    Kongen tildelte i 1750 opgaven om at opføre fire ens palæer omkring den centrale plads til adelige bygherrer, og disse fire palæer kender vi i dag som Amalienborg. I 1794 brænder Christiansborg ned, hvor Kongen ellers tidligere har boet, og dette betyder, at Amalienborg på samme tidspunkt overgår til kongelig residens. Bernstorffs og Dehns tvillingepalæer omkring Frederiksgade ved bredgade er også bygget af adelige, og det samme er Berckentins tilbagetrukne palæ for enden af Dronningens Tværgade. Købmænd og håndværkere byggede egne gårde og huse som bolig eller udlejning, og Det Kongelige Frederiks Hospital blev anlagt i den nordlige del af bydelen. Frederiksstaden oplevede imidlertid problemer, idet der var forsinkelser på udbygningen af bydelen samt bevare ensartetheden i det arkitektoniske udtryk. Det kom senere til at fungere som et beboelseskvarter for overklassen og det højere borgerskab, hvilket forstærkes af Amalienborgs overgang til kongelig residens i 1794. Mange af Frederiksstadens bygninger blev efter år 1900 fredet, og det gik også over til at blive brugt som kontorer. 

Recensioni

Non esistono ancora recensioni

Scrivi una recensione per primo
A minimum rating of 1 star is required.
Please fill in your name.